Kroniske smerter

Har du haft smerter i mere end 6 måneder, betegnes det som kroniske smerter. Omkring 19% af den danske befolkning lider af kroniske smerter eller tilbagevendende smerter. Kroniske smerter kan være en stor belastning, og smerterne kan være årsag til et højt sygefravær.

Årsager til kroniske smerter

Der kan være mange årsager til kroniske smerter.
Kroniske smerter opstår ofte i led, skelet og muskler, men mange lider også af nerverelaterede kroniske smerter. Man ser typisk at patienter henvender sig med uspecifikke ryg- og nakkesmerter.

Når man får vedvarende og kroniske smerter i nakke og ryg, kan dette skyldes at smerterne går i selvsving i hjernens smertecentre. Dermed vil personen blive ved med at mærke smerterne, selvom skaden i kroppen faktisk er helet.

Fælles for de kroniske smertetilstande er, at hele systemet er sensibiliseret. Det betyder at selv lette berøringer af det smerteramte område opfattes af hjernen som smerte. Årsagen til berøringerne opfattes som smerte er, at smertefibrene reagerer for hurtigt, og medfører at man udvikler en lav smertetærskel.

Smerterne skyldes at nervesystemet prøver at beskytte os fra at gøre skaderne værre. Derfor opstår der en øget følsomhed overfor smerter. Når man oplever kroniske smertetilstande kan det skyldes at kroppens beskyttelsesmekanisme er kørt fast, og derfor tror kroppen, at den stadig har brug for beskyttet, mens den heler. Ved behandling af kroniske smerter er man altså nødt til at ændre hjernens opfattelse af smerte, for dermed at bringe kroppens beskyttelsessystem i ro.

Træning som behandling

Træning under behandlingsforløbet har ikke til hovedmål at styrke musklerne. Selvom man bliver stærkere på grund af træning, er det ikke sikkert at man slipper af med sine smerter. Kroniske smerter i ryg eller nakke skyldes sjældent svage muskler. Træningen og øvelserne skal altså have fokus på en ændring af hjernens opfattelse af smerterne og kroppen. Ved denne form for træning overbeviser man hjernens beskyttelsesmekanismer om, at kroppen ikke er i fare, og der er ingen grund til at beskytte den, og at smerte-alarmen er i gang konstant.

Den usynlige sygdom

Udover at man fysisk mærker de kroniske smerter, kan det også være en stor psykisk belastning at have en kronisk usynlig sygdom. Mange kroniske smertepatienter føler at de mødes med mistro, og er nødt til at retfærdiggøre sygdommen. Dette kan give stor frustration og tilmed være socialt lammende samt forværre livskvaliteten.

Behandling for kroniske smerter

Hos Vejgaard Smerte- og Hovedpineklinik er vi specialiseret i behandling af smerter. Her kan du få en ”second opinion” på dine problemstillinger. Flere patienter opsøger os, hvis de ikke føler, at de kan komme i gang, eller har gået ved forskellige behandlere uden resultat. Hos os får du en forklaring på dit problem, samt en diagnose og behandlingsplan.