Piskesmæld

Piskesmæld (også kaldet whiplash) opstår i forbindelse med en pludselig kraftpåvirkning af nakken og halsen, hvor nakken vrides forover, bagover eller begge dele. Piskesmæld kan opstå i forbindelse med et bilsammenstød, idrætstrauma, fald og lignende situationer. Vi behandler piskesmæld i Aalborg.

Piskesmæld kan påvirke knogler og nerver i og omkring halshvivelsøjlen, samt de bløde dele – såsom muskler og sener, der overstrækkes og forstuves. Piskesmæld kan med andre ord betragtes som en forstuvning af nakken. De fleste med piskesmæld bliver symptomfrie efter kort tid. Der er omkring 16.000 danskere, som har pådraget sig piskesmæld. Af disse er der blot 4.000-5.000, som søger lægehjælp i forbindelse med eftergener og skader.

Symptomer

Symptomerne på piskesmæld varierer fra person til person, og afhænger også af ulykkens omfang. Efter ulykken vil man kunne opleve forvirring, vrede, svimmelhed, træthed, smerter i nakken og hovedpine. Symptomerne aftager typisk rimelig hurtigt, og man kan opleve af være symptomfri i op til flere timer og døgn efterfølgende. Mange oplever dog også at de efter et par timer eller døgn langsomt får symptomer såsom: nakkesmerter, stivhed i nakke samt hovedpine. Smerterne kan i nogle tilfælde stråle op i hovedet og ud i armene. Efter flere timer/døgn vil man også kunne opleve svimmelhed, susen for ørerne, besvær ved at synke, prikkende/stikkende fornemmelse i arme og fingre, samt koncentrations- og søvnbesvær. Symptomerne vil for de fleste forsvinde helt inden for få uger eller måneder.

Kronisk Whiplash-syndrom

Omkring 10% får vedvarende kroniske gener (såkaldt kronisk whiplash syndrom), som varer mere end 6 måneder. Smerterne kan ændrer sig og blive mere udbredte, borende og dybe. Det kan i mange tilfælde også påvirke evnen til at arbejde. Der kan være mange årsager til at piskesmæld udvikler sig til en kronisk lidelse. Smerter, som står på over længere tid, kan påvirke og ”omprogrammere” nervesystemet, så man dermed oplever smerter, selv efter vævsskaden er helet.

Behandling i Aalborg

Hos Vejgaard Smerte-og Hovedpineklinik får du behandling af en fysioterapeut med speciale i diagnosticering og behandling af lidelser og tilstande, som er knyttet til kroppens led, muskler og nerver. Piskesmæld påvirker som sagt nerverne ved halshvivelsøjlen, samt bløde dele såsom muskler og sener, som forstuves eller overstrækkes. Den muskulotale fysioterapeut udfører en specialiseret undersøgelse, samt finder årsagen til problemet. Herefter vil fysioterapeuten give en vurdering af tidshorisonten på behandlingsforløbet, samt udarbejde et behandlingsforløb og/eller genoptræningsforløb.